Hængekøjers ergoterapeutiske indsats ved børn med ADHD

Jugenheim/Rheinhessen, februar 2015. Jeg, Kristin Heehler, har i nogen tid nu med stor fornøjelse skrevet for bloggen i online-shoppen på den tyske hængekøjehjemmeside Hängematten.de. Så blev jeg blevet spurgt, om jeg ikke også kunne skrive nogle artikler for LA SIESTAs blog. Selvfølgelig, tænkte jeg, det lyder da sjovt. Især da jeg hører om det første emne: Hængekøjer i ergoterapien – anvendt ved børn med ADHD. Et yderst interessant tema, synes jeg.

Mangfoldig: hængekøjen i ergoterapien.

ADHD (Attention Deficit / Hyperactivity Disorder) har været et aktuelt emne i adskillige år. Det er et sygdomsbillede som rammer mange voksne og ikke kun børn! Man taler næsten om en folkesygdom. Også i min tid som boghandler lærte jeg mange forældre at kende, hvis børn led under ADHD. Men hvad nøjagtigt gemmer der sig egentlig bag denne diagnose. Jeg vidste det ikke præcist og begyndte intensivt at læse op på det.

Det blev hurtigt klart: ADHD fremkalder mange fordomme. Således har mange den holdning, at denne sygdom er ”moderne” og et produkt af vores tidsalder. Andre nævner mangelfuld opdragelse som årsag til ADHD. Men intet af dette er tilfældet, for det drejer sig ved denne sygdom om en neurologisk forstyrrelse.

Hjemmesiden ergotherapie.org forklarer ADHD som følger:

Den sygdomsramtes hjerne optager alle omverdenens indtryk ufiltreret og kan ikke skelne mellem vigtige og uvigtige input. Denne sanseoverflod kan ikke bearbejdes tilstrækkeligt og dette fører til adfærdsforstyrrelser. Dertil kommer ofte også vanskeligheder med f.eks. regne- og læsefærdigheder, der belaster patienterne yderligere. Man vokser ikke fra ADHD, men det følger én op i voksenalderen.

Jeg ville finde ud af hvilken terapi man normalvis benytter sig af i forbindelse med ADHD, for med nogle terapiformer lader ADHD sig behandle med stor fordel. Her bliver først og fremmest forstyrrelser i motorik og sanseapparatet behandlet. I trygge rammer lærer patienterne deres krop og også deres grænser bedre at kende. Målet for denne behandling er bl.a. en forbedring af grov- og finmotorikken, såvel som af kommunikationsfærdighederne. For at behandle ADHD som helhed, bliver flere forskellige terapiformer kombineret med hinanden, eksempelvis læringsterapi, forskellige bevægelseslege og adfærdsterapeutiske tiltag.

Endda musik bliver anvendt i ergoterapien, gennem hvilken patienten kan udtrykke sine følelser og bedre forarbejde sine problemer. Jeg må konstatere, at der altså er mange små tandhjul, der griber ind i hinanden.

Også hængekøjen bliver især brugt i ergoterapien til behandling af ADHD. Af en indlysende årsag: Ved anvendelsen af hængekøjer bliver mange sansesystemer aktiveret, som er vigtige for et barns opmærksomhedsevner. Dette betyder, at hvis disse systemer bliver stimuleret eller integreret godt hele kroppen, så fungerer også opmærksomhedsevnerne.

Hængekøjer anvendes ofte i ergoterapien.

Det synes jeg er rigtig godt og fordi ergoterapeutiske behandlinger med hængekøjer har givet så gode resultater i arbejdet med børn ramt af ADHD, har vi ved LA SIESTA bestilt et studie. Dermed vil vi yde et bidrag til at hængekøjer anvendes målrettet i ergoterapien, for at hjælpe sygdomsramte børn. Dette studie vil Mara Lodder, der studerer ergoterapi, foretage. Hun vil derigennem bevise, at hængekøjer spiller en vigtig rolle i succesfuld behandling af ADHD.

Hvordan er hun lige netop kommet på dét emne? Dette er et felt der virkelig interesserer Mara Lodder og hun beskæftiger sig indgående med det i hendes bacheloropgave. Derudover ville hun gerne arbejde praktisk og brænder for at beskæftige sig med børn.

De fleste børn elsker at ligge i hængekøjer!

Hvor langt er forskningen så nået, spørger jeg mig selv. Det er allerede bevist, at sansesystemerne aktiveres gennem den stimulering der sker i hængekøjer. For ergoterapien og den særlige behandling med hængekøjer findes der dog intet studie, der konkret påviser, at sygdomsbilledet for ADHA-ramte forbedres, men enhver ergoterapeut ved at det fungerer. Ergoterapi er ikke så vidt at det anerkendes som en videnskabelig beskæftigelse, denne udvikling er først ved at ske, mener Mara Lodder, og er overbevist: Egentlig kender hver ergoterapeut til effekten af hængekøjer i behandlingen, men det er endnu ikke udforsket sort på hvidt.

Fakta er dog: Fra så godt som enhver ergoterapeut man taler med, erfarer man, at hængekøjen absolut hører til behandlingen af ADHD. Desværre er det bare endnu ikke videnskabeligt bevist. Emnet hængekøjer bliver fortsat forsømt i forskningen og der findes adskillige uudforskede områder i dette felt, som det gælder at få afklaret snarest muligt. Det er altså på tide at ændre på dette!

Vi er overbeviste om, at hængekøjer bør anvendes til behandlingen af ADHD og at børn gerne må være vilde! De kan boltre sig ubesværet i hængekøjerne og har let ved at følge ergoterapeutens opfordringer til sjove øvelser, der minder om leg.

Det er sjovt! At boltre sig i hængekøjen.

Gennem dette studie vil vi lære mere om hvordan hængekøjer bidrager til behandlingen af ADHD.

Anvendte kilder (tysksprogede):
http://www.ergotherapie.org/2010/10/krankheitsbild-adhs/
http://www.ergotherapie.org/2013/02/adhs/

Du vil vide mere om ADHD? Her finder du flere videoer til emnet:

Hvordan dette studie helt præcist foregår, løfter jeg sløret for i del 2 af denne serie.

Comments

comments